Sport & Event Park Esbjerg vinder Efteruddannelsesprisen 2018

Sport & Event Park Esbjerg vinder Efteruddannelsesprisen 2018, som kåres af VEU-center Vest.

Som baggrund for valget skriver VEU-center Vest: "Sport & Event Park Esbjerg har vundet prisen, blandt andet på grund af deres strategiske tilgang til voksen- og efteruddannelse. Virksomheden er startet på basalt niveau, med FVU screening og undervisning. Det benytter man som afsæt til at bygge både faglige og personlige kompetencer på medarbejderne. Ved hjælp af kompetenceafklaring og uddannelsesplanlægning for alle medarbejdere sikrer man, at få løftet hele virksomhedens kompetenceniveau og blive gearet til fremtidens udfordringer. Hos VEU-center Vest ønsker vi at hædre virksomheder, der yder en indsats for at opkvalificere og dygtiggøre deres medarbejdere gennem efteruddannelse. Vi ønsker med efteruddannelsesprisen at give et skulderklap til virksomheder, der anerkender at ny viden og nye kompetencer er alfa og omega i en stadig mere kompleks og foranderlig verden."

Vi er enormt stolte af at modtage denne pris. Det betyder, at vi har fat i noget af det rigtige i vores arbejde med Efteruddannelse. Det er et meget vigtigt område at arbejde med, og vi vil naturligvis fortsætte med at have fokus på det.

VEU-center Vest ønsker at hædre virksomheder, der yder en indsats for at opkvalificere og dygtiggøre deres medarbejdere gennem efteruddannelse. De ønsker med efteruddannelsesprisen at give et skulderklap til virksomheder, der anerkender at ny viden og nye kompetencer er alfa og omega i en stadig mere kompleks og foranderlig verden.

Udover at modtage et diplom går vinderen af ’Efteruddannelsesprisen 2018’ desuden videre til den landsdækkende kåring, som afholdes i foråret 2018.

Vinder af Efteruddannelsesprisen 2018