Om Esbjerg Idrætspark
Esbjerg Idrætspark er Esbjergs sportslige stolthed. Anlægget på Gl. Vardevej har faciliteterne til alle de store idrætsgrene samlet i en lille OL-by. Det er i Esbjerg Idrætspark, at eliten af den esbjerggensiske og danske idræt boltrer sig, og giver byen og oplandet store sportslige oplevelser. Her afvikles kampe i landets bedste rækker i dame- og herrehåndbold, fodbold, ishockey, men det er også centrum for en lang rækker af byens større amatørklubber.
Vil du vide mere eller har du spørgsmål til Sport & Event Park Esbjerg?
Vi besvarer henvendelser inden for 1-3 hverdage. Har du brug for hurtigt svar på dine spørgsmål anbefaler vi at ringe til os.
Blue Water Arena
Blue Water Arena er et topmoderne fodboldanlæg, som lever op til alle UEFA’s krav til nationale og internationale kampe. Den seneste modernisering af stadionet blev i færdiggjort 2009, og er nu at betegne som et af Danmarks bedste og flotteste stadions. Til daglig er Blue Water Arena hjemmebane for Esbjerg fB’s bedste mandskab.
Blue Water Arena har siden 2009 dannet ramme om to landskampe med det danske landshold. Først gang i 2009 hvor Sydkorea var på besøg, og senest i 2011 hvor Finland gæstede Esbjerg.
Adresse
Byggeår
1955
Udbygget/moderniseret
1999/2004/2009
Kapacitet
- Samlet: 17.128
- Siddepladser: 10.972
- Ståpladser: 6.156
- 16 kørestolspladser
- 28 pressepladser med skrivepult
Blue Water Dokken
Blue Water Dokken er en moderne Arena, som er i første række centrum for en lang række idrætsaktiviteter. Hallen er hjemmebane for eliehåndboldklubberne Team Esbjerg og Ribe-Esbjerg HH, som spiller i landets bedste rækker.
Herudover afvikles en lang række idrætsstævner, -turneringer og større mesterskaber i hallen, samt forskellige ikke idrætslige arrangementer, som f.eks. udstillinger, messer, koncerter og shows.
Adresse
Byggeår
1968
Udbygget/moderniseret
2012
Kapacitet
- 2.549 siddepladser
- 22 kørestolspladser
Faciliteter
- 10 omklædningsrum
- Mødelokaler
- Presserum
- Læge/dopingrum
- Café
Esbjerg Atletikstadion
Esbjerg Atletikstadion er bl.a. hjemmebane for Esbjerg Atletik og Motion og fodboldbanen på midten anvendes som aflastningsbanen for Blue Water Arena til Esbjerg fB’s reservehold, samt ungdomshold i Ligaen. Esbjerg Atletikstadion blev ved udbygningen og ombygningen i 1994 Danmarks første atletikstadion med otte rundbaner og opfylder i dag alle de krav der stilles til nationale og internationale atletikstævner.
Lige ved siden af Esbjerg Atletikstadion ligger kastegården, hvor der kan trænes i alle former for kastediscipliner uden at ødelægge fodboldbanen.
Adresse
Byggeår
1948
Udbygget/moderniseret
1985/1993/1996/2012
Kapacitet
- Samlet: 8.000
- Siddepladser: 800
- Ståpladser: 7.200
PULS PARKEN
Midt i Idrætsparken på Gl. Vardevej finder du PULS Parken – lige overfor Blue Water Arena! PULS Parken danner rammerne om et åbent sports- og træningsmiljø med masser af muligheder for motion, fællesskab og frisk luft. Der er gratis parkering på den store grusplads lige ved siden af PULS Parken.
Adresse
Gl. Vardevej 85
(lige over for Blue Water Arena)
Byggeår
1999
Faciliteter
- Udendørs padelbaner
- Flexfodbold anlæg
- Styrketræning
- Forhindringsbane
- BIP-test
- Grill- og spiseområde
- Petanque
- Basketkurv
- Løberuter
Esbjerg Cricketanlæg
Esbjerg Cricketanlæg er en meget veltrimmet bane med en kunsstofbelagt pitch. Anlægget ligger i idylliske omgivelser ved skoven med sin egen cricketpavillon, hvor der er klublokale og omklædningsrum. Der er plads til ca. 1.000 tilskuere omkring banen.
Adresse
Byggeår
1976
Faciliteter
- Cricketbane med kunststof pitch
- Kastegård
- Klublokale
- Omklædningsrum
Idrættens Hus / Administration
Idrættens Hus som er placeret på Gl Vardevej, huser administrationen for Sport & Event Park Esbjerg. Her finder du også Esbjerg Idrætsråd og Esbjerg Tennis klub.
Granly Hockey Arena
Skøjtehallerne i Esbjerg er mest kendt som hjemmebane for Esbjerg Energy, men det er også her byens unge skøjteløbere og ishockeyspillere holder til. Opvisningshallen, Den nye Granly Hockey Arena, blev bygget i 2019 er en af Danmarks største og mest moderne ishaller. Sammenbygget med Granly Hockey Arena ligger skøjtehal 2, som primært er træningshal for de mange skøjteløbere og ishockeyspillere, som fylder begge haller fra morgen til aften.
Fra starten af september til slutningen af marts måned danner Granly Hockey Arena også ramme om offentlig skøjtning flere gange om ugen.
Adresse
Byggeår
2019
Kapacitet
- Samlet: 3.863
- Siddepladser: 2.216
- Ståpladser: 1.647
Faciliteter
- 2 skøjtehaller
- Mødelokaler
- Styrketræning
- Skøjteudlejning
- Klubkontor for EIK og ESK
- Kontor for SEPE
- Omklædningsrum
- Café
Esbjerg Curlinghal
Esbjerg Curlinghal er den første ishal udenfor København, der er bygget udelukkende til Curling. Med fire baner til rådighed døgnet rundt, giver hallen Esbjerg Curling Klub de optimale trænningsforhold og rammer til afvikling af turneringer og arrangementer, som bl.a. Esbjerg Open med deltagelse fra hele landet.
Esbjerg Curling Klub varetager udlejningen af Esbjerg Curlinghal til arrangementer for private og firmaer. Se meget meget om Curl’n’fun på deres hjemmeside.
Adresse
Byggeår
2004
Faciliteter
- 4 curlingbaner
- Omklædningsrum
- Klublokaler
Fodboldbaner
Fodboldanlægget på Gl. Vardevej omfatter udover Blue Water Arena og Esbjerg Atletikstadion, otte 11-mandsfodboldbaner heraf tre vinterbaner – én med græs, én med stenmel, samt en kunstgræsbane. Det meste af vinteren er der fuld gang i vinterbanerne, der alle har lysanlæg til de mørke træningsaftener.
Udover de otte 11-mandsfodboldbaner tæller anlægget også en 7-mandsbane, samt områder til både 5- og 3-mandsfodbold.
Adresse
Byggeår
2005 (Kunstgræsbanen)
Faciliteter
- 4 fodboldbaner
- 1 opvisningsbane
- 1 græsbane med lys
- 1 grusbane med lys
- 1 kunstgræsbane med lys
- 1 syvmandsbane
- Område til 5- og 3-mands
- Klubhus for Esbjerg fB
Esbjerg Tennisanlæg
Tennisbanerne på Gl. Vardevej, Q-Star Courts, er et smukt tennisanlæg placeret umiddelbart bag Blue Water Arena. Her er det omkranset af skov og placeringen op til Blue Water Arena gør, at der er god læ for vind og vejr.
Udover de otte udendørs grusbaner, findes også en indendørs tennishal med to hardcourtbaner.
Esbjerg Tennisanlæg administreres af Esbjerg Tennisklub.
Adresse
Byggeår
1988 (Tennishallen)
Faciliteter
- 8 udendørs grusbaner
- 2 indendørs hardcourtbaner
- Omklædningsbygning
- Klubhus
Esbjerg Badmintoncenter
En moderne og flot hjemmebane for Badminton Esbjerg. Badmintoncenteret blev bygget til og indviet i forbindelse med ungdoms OL i 1999, der blev afholdt i Esbjerg.
Adresse
Byggeår
1999
Tilskuerkapacitet
371 siddende
Faciliteter
- 6 badmintonbaner
- 2 omklædningsrum
- Rum til stævneledere
- Klublokale
- Caféudsalg
Spørgsmål og svar
Oversigtskort
Se et kort over Esbjerg Idrætspark her.
Booking og reservation
- Foreninger booker vores faciliteter via Foreningsportalen KMD
- Ved andre forespørgsler kan du kontakte os på telefon 75 45 94 99 eller mail: booking@sepe.dk (hverdage kl. 09-12.30). Det er ikke muligt at foretage bookinger uden for dette tidsrum.
- Hold- og aktivitetsbooking til PULS sker på https://www.korttilmotion.dk/
Lys på baner og i haller
- Lyset i haller og på fodboldbaner tænder/slukker i udgangspunktet 15 minutter før og efter bookingen begynder.
- Ved kampe tænder/slukker lyset på banen 30 minutter før og efter kampen begynder.
- På padel– og flexbaner tænder lyset 5 minutter før bookingen begynder.
Døre og adgang
- Ved foreningsbooking er dørene åbne, dog skal der bruges kode til omklædning i Blue Water Dokken ved fodboldkampe. Denne kode findes i fremsendte bookingbekræftelse.
- Hjemmeholdet har adgang til nøgleskab og udleverer nøgler til udehold. Kontakt derfor hjemmeholdet for adgang til omklædning m.m.
- Ved booking i PULS-regi bliver koder tilsendt til PULS-brugeren, der har foretaget bookingen, og koden kan ses ved at logge ind på sin profil.
- Straksbooking af padel- og flexbaner: Koder sendes inden for 15 min efter booking.
Vedligeholdelse og rengøring
Ved manglende vedligehold eller rengøring bedes du henvende dig til administrationen på telefon 75 45 94 99 eller mail: booking@sepe.dk (hverdage kl. 09.00-12.30).
Glemte sager
På hvert anlæg findes en kasse med glemte sager.
Glemte sager fra hele Esbjerg Idrætspark samles i en kasse i Blue Water Dokken. Kassen findes ved at gå ned af trappen v. elevatoren. Spørg personalet i Dokken, hvis ikke du kan finde den.
PULS medlemmer
Hvordan får jeg adgang?
- Adgang sker via medlemskort. Kort afhentes i Svømmestadion Danmark (mail sendes ved klar afhentning)
- PULS-medlemskort udstedes den første hverdag efter oprettet medlemskab. Opretter man sig efter fredag kl. 14.00, vil kortet først blive lavet mandag formiddag.
PULS aktiviteter
- Badminton: Det er brugerens eget ansvar at stille net op og sætte det på plads igen efter endt booking. Man skal selv medbringe udstyr. Læs mere og book bane her.
Øvrige henvendelser
Ved andre forespørgsler kan du kontakte os på hverdage imellem 08.30 – 14.00 på telefon 75 45 94 99 eller mail: booking@sepe.dk.
Det er ikke muligt at foretage bookinger telefonisk uden for dette tidsrum. Der henviser vi til punktet om booking og reservation ovenfor.
Akutte henvendelser
Ved akutte udfordringer der kræver øjeblikkelig handling bedes du kontakte os på akuttelefonen.
Hvad er en akut udfordring?
- Strømsvigt i en hal eller på en bane (fx lys fungerer ikke, og det påvirker aktiviteten).
- Vandskader eller store vandudslip (fx oversvømmelse i omklædning eller hal).
- Ødelagte eller farlige faciliteter (fx defekte mål eller net, der udgør en sikkerhedsrisiko).
- Dør- eller adgangsproblemer, der forhindrer aktiviteten (fx koder virker ikke)
- Alarmproblemer (fx en alarm går i gang, uden at den burde).
- Farlige situationer eller sikkerhedsrisici
Hvem skal jeg kontakte?
- Booking af faciliteter: booking@sepe.dk / 75 45 94 99
- PULS-medlemskab: puls@sepe.dk / 75 45 94 99
- Rengøring og vedligehold: 75 45 94 99
- Svømmestadion Danmark / Bramming Svømmehal: 75 45 94 99
- Akutte henvendelser skal til akuttelefon.